Kærlighedens mysterium
Naturligvis skal denne blog ikke ende med at være et terapeutisk orgie, men alligevel vil jeg vende mig mod et meget følelsesbetonet emne i denne det første længere indlæg - nemlig kærligheden!
Mange mennesker har gennem tiden vendt sig til mig og sagt: "Jens, med dit fantastiske ydre og din uimodståelige charme, så kan kærligheden ikke være et fremmed felt for dig. Du må da have haft din anpart af damer i tidens løb!" Efter jeg har nikket samtykkende spørger de: "Kan du forklare mig kærlighedens mysterium?" Og da må jeg blankt svare: "Ja, det kan jeg faktisk godt! Nu vil jeg tage dig ud på en rejse - en rejse, der overgår din vildeste fantasi. Efter denne rejse vil du aldrig være den samme igen":
Kærligheden er ikke en eller anden form for semimetafysisk størrelse, som den ofte bliver gjort til i sentimentalisternes og selektisternes selvbestaltede religiøse udgangspunkt: "Gud er kærlighed". Kærlighed er et udtryk for en så positiv indstilling til et andet individ, at vilje til at være sammen med netop dette individ nærmest er selvforsynende. Når man vil være sammen med mennesket, og man vælger at være sammen med mennesket, så vil viljen til at være sammen med dette menneske også i fremtiden være stor.
Men hvordan bliver denne vilje så til? Dette kan ske på en række alle stærkt irrationelle måder. Disse to er de to yderpoler:
1) Man vågner en morgen efter at have tilbragt en aften i samtale eller lignende med et individ af det feminine køn - i kvinders tilfælde naturligvis "det maskuline køn" - og så vil viljen indfinde sig. Den videnskabelige term for dette fænomen er "pludselig forelskelse".
2) Viljen udvikles fra måske direkte afsky til en mere og mere positiv indstilling over for vedkommende. Genstanden for denne viljes opblomstring vil man løbende blive mere og mere fortrolig med og til sidst vil dette ende i et nært forhold. Den videnskabelige term for dette fænomen er "udviklende forelskelse"
Hvordan går disse "forelskelser" fra dette stadie og til "kærlighed"? I begge tilfælde gælder den regel, at det, at en part føler denne "forelskelse", ikke automatisk determinerer den andens følelser. Dette kan afstedkomme store problemer for de implicerede parter - primært den direkte ramte. Termen herfor er "ulykkelig kærlighed"!
Såfremt de to parter - herefter kaldet A1 og A2 - begge føler denne "forelskelse", og at genstanden for denne følelse vel at mærke er den modsatte part - i A1's tilfælde A2 og i A2's tilfælde A1 - så vil den normale konsekvens heraf være en erklæring af dette faktum over for modparten i form af fysisk berøring eller ved verbal erklæring. Dette kan tage kortere eller længere tid, da det skal haves in mente, at ingen af parterne er bevidst om modpartens "forelskelse".
Når erklæringen er sket, oplever man en pludselig glæde, der får begge parter til at handle irrationelt. Køb af roser eller chokolade er ikke usædvanligt. Smykker ej heller, men sidstnævnte bruges dog primært, hvis glæden leder til irrationalitet på randen af sindssyge. Dette fortsætter en mindre periode, hvor efter der kommer mere rutine i denne giverglæde - bl.a. på specielle mærkedage gives der herefter gaver.
Det er i denne situation "det forpligtende forhold", at viljen og den positive indstilling - læs:"kærligheden" - bliver en nødvendighed. Såfremt viljen og den positive indstilling falmer hen - evt. ved tvivl ang. gensidigheden i denne "kærlighed" fra modpartens side, ved kedsommelighed, eller fordi man har fundet en anden genstand for denne hengivenhed - læs: "noget andet kørvel" - da bliver den angrebne part tvunget til at tage stilling. Vælger han at satse på kærligheden til modparten i dette "forpligtende forhold"? Hvis ja, vil forholdet fortsætte! Hvis nej, så bør forholdet ikke længere opretholdes! Hvis valget ikke tages 100% er det ikke taget!
Ovenstående indretninger i menneskets hjerne har traditionelt en stor social indvirkning på mennesket og må derfor ikke overses på trods af disses irrationelle tendenser.
I tilfældet bøsser, lesbiske eller for kærlighedsforhold med flere end to personer bliver sagerne på alle måder mere kompliceret, og derfor behandles disse ikke i dette indlæg.
Kilde: Jens "Dr. Love" Wendel-Hansen: "Hvad er kærlighed? Det skal jeg fortælle dig!"
Mange mennesker har gennem tiden vendt sig til mig og sagt: "Jens, med dit fantastiske ydre og din uimodståelige charme, så kan kærligheden ikke være et fremmed felt for dig. Du må da have haft din anpart af damer i tidens løb!" Efter jeg har nikket samtykkende spørger de: "Kan du forklare mig kærlighedens mysterium?" Og da må jeg blankt svare: "Ja, det kan jeg faktisk godt! Nu vil jeg tage dig ud på en rejse - en rejse, der overgår din vildeste fantasi. Efter denne rejse vil du aldrig være den samme igen":
Kærligheden er ikke en eller anden form for semimetafysisk størrelse, som den ofte bliver gjort til i sentimentalisternes og selektisternes selvbestaltede religiøse udgangspunkt: "Gud er kærlighed". Kærlighed er et udtryk for en så positiv indstilling til et andet individ, at vilje til at være sammen med netop dette individ nærmest er selvforsynende. Når man vil være sammen med mennesket, og man vælger at være sammen med mennesket, så vil viljen til at være sammen med dette menneske også i fremtiden være stor.
Men hvordan bliver denne vilje så til? Dette kan ske på en række alle stærkt irrationelle måder. Disse to er de to yderpoler:
1) Man vågner en morgen efter at have tilbragt en aften i samtale eller lignende med et individ af det feminine køn - i kvinders tilfælde naturligvis "det maskuline køn" - og så vil viljen indfinde sig. Den videnskabelige term for dette fænomen er "pludselig forelskelse".
2) Viljen udvikles fra måske direkte afsky til en mere og mere positiv indstilling over for vedkommende. Genstanden for denne viljes opblomstring vil man løbende blive mere og mere fortrolig med og til sidst vil dette ende i et nært forhold. Den videnskabelige term for dette fænomen er "udviklende forelskelse"
Hvordan går disse "forelskelser" fra dette stadie og til "kærlighed"? I begge tilfælde gælder den regel, at det, at en part føler denne "forelskelse", ikke automatisk determinerer den andens følelser. Dette kan afstedkomme store problemer for de implicerede parter - primært den direkte ramte. Termen herfor er "ulykkelig kærlighed"!
Såfremt de to parter - herefter kaldet A1 og A2 - begge føler denne "forelskelse", og at genstanden for denne følelse vel at mærke er den modsatte part - i A1's tilfælde A2 og i A2's tilfælde A1 - så vil den normale konsekvens heraf være en erklæring af dette faktum over for modparten i form af fysisk berøring eller ved verbal erklæring. Dette kan tage kortere eller længere tid, da det skal haves in mente, at ingen af parterne er bevidst om modpartens "forelskelse".
Når erklæringen er sket, oplever man en pludselig glæde, der får begge parter til at handle irrationelt. Køb af roser eller chokolade er ikke usædvanligt. Smykker ej heller, men sidstnævnte bruges dog primært, hvis glæden leder til irrationalitet på randen af sindssyge. Dette fortsætter en mindre periode, hvor efter der kommer mere rutine i denne giverglæde - bl.a. på specielle mærkedage gives der herefter gaver.
Det er i denne situation "det forpligtende forhold", at viljen og den positive indstilling - læs:"kærligheden" - bliver en nødvendighed. Såfremt viljen og den positive indstilling falmer hen - evt. ved tvivl ang. gensidigheden i denne "kærlighed" fra modpartens side, ved kedsommelighed, eller fordi man har fundet en anden genstand for denne hengivenhed - læs: "noget andet kørvel" - da bliver den angrebne part tvunget til at tage stilling. Vælger han at satse på kærligheden til modparten i dette "forpligtende forhold"? Hvis ja, vil forholdet fortsætte! Hvis nej, så bør forholdet ikke længere opretholdes! Hvis valget ikke tages 100% er det ikke taget!
Ovenstående indretninger i menneskets hjerne har traditionelt en stor social indvirkning på mennesket og må derfor ikke overses på trods af disses irrationelle tendenser.
I tilfældet bøsser, lesbiske eller for kærlighedsforhold med flere end to personer bliver sagerne på alle måder mere kompliceret, og derfor behandles disse ikke i dette indlæg.
Kilde: Jens "Dr. Love" Wendel-Hansen: "Hvad er kærlighed? Det skal jeg fortælle dig!"
posted by J. W. | 6:45 PM
4 Comments:
Som sagt Jens, så scorer du simpelthen ikke på denne blog - lad dog være med at forklare kærlighed og forelskelse, det er jo netop en af de ting som gør dem til det de er. Drop nu for pokker alt det rationelle - se så finder du måske kærligheden!!!
Hvad? Jeg har ikke i sinde at score med denne blog. Det er heller ikke mit indtryk, at det er bloggere, der får flest damer. Nej, for at score, så må man engagere sig i livet. Læs for øvrigt mit netop postede indlæg herom.
Men indlægget havde faktisk et formål - om ikke andet så oprindeligt - netop at give mit bud på, hvad der skaber et godt forhold. Det handler om at ville det - ikke at have tillid til en eller anden større mærkværdig og uudgrundelig kraft ved navn "kærligheden". Hvis man ikke afmystificere dette begreb, så ender man med at regne med, at der kommer en tordenkile fra himlen, når man har mødt den rigtige, og så bliver man skuffet. Nej, vejen til et varigt forhold ligger i en selv.
"Når erklæringen er sket, oplever man en pludselig glæde, der får begge parter til at handle irrationelt. Køb af roser eller chokolade er ikke usædvanligt. Smykker ej heller, men sidstnævnte bruges dog primært, hvis glæden leder til irrationalitet på randen af sindssyge."
Som du dog kan sige det.
Jeg er ikke i tvivl om, at du er en stor fan af kærlighed, for ellers havde du vel aldrig skrevet dette indlæg, men alligevel...
På den anden side så har du vel egentlig også ret.
Selvom jeg nu godt kan lide at få roser og andet godt af de drenge, jeg holder af.
Sikke en rodet kommentar jeg fik skrevet.
Go`daw Jens!
Jeg holder meget af Konservativ Reaktion, så jeg måtte se hvad det autentiske menneske ellers har på hjerte.
Noget af det sidste jeg ønsker at være, er en halvgammel, bedrevidende stodder, der fortæller unge mennesker om livet.
Men, ligesom Paulus, må jeg sande, at alt det jeg ikke vil, det gør jeg...o.s.v!"
Dine indlæg er ganske tankevækkende, og jeg er ikke uenig i mange af dine pointer, slet ikke!
Men, pas på! Et moralsk standpunkt bliver meget hurtigt til et moralistisk standpunkt. Så er fanden løs, for så har man netop fået malet sig selv så meget op i en krog, at det bliver svært at tage det uforudsigelige og alt andet end retfærdige menneskeliv på sig.
De kulturadikales og materialisternes fejl er netop, at de vil sætte livet på formel. Det skal man ikke imødegå ved at angribe substansen af deres formel, men ved at angribe selve tanken om en formel.
Det er en pointe jeg har stjålet fra Kierkegaards kritik af Hegel, der er så genial, fordi han indleder med at bekendtgøre, at han overhovedet ikke gider at forholde sig til substansen af Hegels system. Det er det, at Hegel tror, at man kan udtænke Systemet, der er forfejlet.
Det er slet ikke det samme som holdningsløshed, for den kristne tradition, som du åbenlyst - og også jeg - føler så stor affinitet for, vender altid brodden indad.
Kravet om at elske næsten er altid kravet til MIG. "De andre" er noget fanden har opfundet i den forbindelse.
Det rigtige spørgsmål til at ende dit indlæg om "den dovne", er derfor ikke "Hvad vælger du?", men; "Hvad vælger jeg?" Det skal enhver selv besvare, og ingen, uden Gud, kan tillade sig at udæske et højlydt svar.
Læs Jakob Knudsens "Den gamle præst", den er så dejlig fri for dyd, men så fuld af kristendom.
Med hensyn til kvinder, så vil jeg citere min dengang 90-årige morfar: "Dem skal man elske, men lad for fanden være med at prøve at forstå dem, for det kan du ikke!...hvis du prøver, så tror pigen iøvrigt også, at du vil være hendes ven og ikke hendes bejler!"
Synd tappert og husk Augustins bøn:
"Herre, gør mig kysk og from...men ikke endnu!"
Post a Comment
<< Home