Barnedåben - hot or not?
I går var jeg, hvilket ikke er usædvanligt for mig på en søndag, i kirke. Om end jeg ikke er medlem af folkekirken holder jeg meget af at komme der, og jeg havde i går indfundet mig i Christianskirken i Århus. Efter en prædiken med den perfekte længde og et konsekvent budskab (Bl.a. sagde præsten, at "det ikke er alle, der bliver frelst automatisk blot fordi 8 ud af 10 biskopper siger det". En sådan udtalelse glæder enhver af os, der tilhører den kirkelige højrefløj.) og en nadver, hvor man kunne mærke Ånden være en ganske nær, da forventede man, at dagen var reddet, men da skete det - det på det nærmeste uundgåelige i et så stort barnedøbende kirkesamfund: Der var barnedåb!
Nu ved jeg ikke, om De, kære læser, er bevidst om, at mit manglende medlemskab af folkekirken kompenseres for ved et aktivt medlemskab af et mindre i landet liggende trossamfund: Baptistkirken i Danmark (En forbrugeroplysning: Baptisme er en religiøs retning, der appellerer til, at det enkelte menneske, når dette selv er rede, tager skridtet og bestemmer sig til at blive døbt. Dåben fungerer ved fuld neddykkelse i et større dåbsbassin i kirkerummet.) Netop derfor er mit forhold til barnedåben en smule akavet. Pga. min eksistentialistiske tilgang til min tro og mit liv i det hele taget, kan jeg derfor ikke undgå at få nervøse trækninger, jeg finder mig selv stående i en folkekirke til barnedåb. Hvordan kan man forsvare, at barnet bliver spurgt, og at dets forældre svarer. Er dette ikke at tage noget værdifuldt væk fra barnet? At fratage det livets væsentligste valg?
Misforstå mig ikke! Er der nogle, der har respekt for traditioner, så er det undertegnede - i decideret ulidelig grad ville nogle mene - men traditioner har ikke en værdi i sig selv! Traditioner må og skal hænge sammen, for ellers er hele det samfund, som er bygget på traditionerne, bygget på uholdbare ideer og indfald, og det går da slet ikke.
Og hvis det virkelig skal udpensles, så sagde Paulus (Romerbrevet kap. 10, vers 9): "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses." Først når det, der ligger i hjertet, og det, der kommer ud af munden, er det samme, da har du taget stilling. Er det ikke forkert at kræve så meget af et spædbarn? Under alle omstændigheder: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres". Med andre ord: Så længe de er børn, får de en gratis omgang!
Nu ved jeg ikke, om De, kære læser, er bevidst om, at mit manglende medlemskab af folkekirken kompenseres for ved et aktivt medlemskab af et mindre i landet liggende trossamfund: Baptistkirken i Danmark (En forbrugeroplysning: Baptisme er en religiøs retning, der appellerer til, at det enkelte menneske, når dette selv er rede, tager skridtet og bestemmer sig til at blive døbt. Dåben fungerer ved fuld neddykkelse i et større dåbsbassin i kirkerummet.) Netop derfor er mit forhold til barnedåben en smule akavet. Pga. min eksistentialistiske tilgang til min tro og mit liv i det hele taget, kan jeg derfor ikke undgå at få nervøse trækninger, jeg finder mig selv stående i en folkekirke til barnedåb. Hvordan kan man forsvare, at barnet bliver spurgt, og at dets forældre svarer. Er dette ikke at tage noget værdifuldt væk fra barnet? At fratage det livets væsentligste valg?
Misforstå mig ikke! Er der nogle, der har respekt for traditioner, så er det undertegnede - i decideret ulidelig grad ville nogle mene - men traditioner har ikke en værdi i sig selv! Traditioner må og skal hænge sammen, for ellers er hele det samfund, som er bygget på traditionerne, bygget på uholdbare ideer og indfald, og det går da slet ikke.
Og hvis det virkelig skal udpensles, så sagde Paulus (Romerbrevet kap. 10, vers 9): "For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses." Først når det, der ligger i hjertet, og det, der kommer ud af munden, er det samme, da har du taget stilling. Er det ikke forkert at kræve så meget af et spædbarn? Under alle omstændigheder: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres". Med andre ord: Så længe de er børn, får de en gratis omgang!
posted by J. W. | 4:44 PM
4 Comments:
Du har helt ret. Man kan på ingen måde forsvare, at børn bliver døbt, før de overhovedet er i stand til at tage stilling.
Men hvad så med konfirmationen? Er de gamle nok der?
Det er et helt andet spørgsmål. Nu har jeg i dette indlæg behandlet dåben alene af den årsag, at dette ritual er indført med bibelsk belæg, mens konfirmationen indførtes af praktiske årsager.
Men jeg skal da gerne sige, at jeg i 14 års alderen ikke var i stand til at svare på dette spørgsmål med stor sikkerhed.
"traditioner har ikke en værdi i sig selv" - så sandt, så sandt
P Bjerregaard
Som almindelig folkekirke-person har jeg en lidt anden opfattelse, idet jeg betragter barnedåben som en gave og ikke et valg. Sådan kort fortalt. At det er en gave (som et spædbarn af gode grunde ikke kan sige nej til) ændrer jo ikke ved om personen senere vælger at imødekomme sin tro eller ej. At kæde dette sammen med et valg i eksistentiel forstand, bringer mange store spørgsmål ind i sagen. For vælger voksne da deres tro? Det mener jeg ikke nødvendigvis de gør. Men man kan imødekomme troen og Gud, eller man kan "gøre sit hjerte hårdt", som det siges.
Post a Comment
<< Home