Hang down your head, Tom Dooley

Jeg går ud fra, at De, kære læser, har hørt denne melodi et vælg af gange, og jeg vil gerne opfordre til, at De rekvirerer den, så de kan høre banjoens klimbrende toner, idet De læser disse linier. Alternativt kan nedenstående kildehenvisning åbnes, da sangen der kører som herlig MIDI-fil!

Få har formodentlig hørt sangen i dens helhed. Lyrikken vil jeg dele med Dem herunder:

Hang down your head, Tom Dooley
Hang down your head and cry
Hang down your head, Tom Dooley
Poor boy, you're bound to die
I met her on the mountain, there I took her life
Met her on the mountain, stabbed her with my knife

This time tomorrow, reckon where I'll be
Hadn't-a been for Grayson, I'd-a been in Tennessee

This time tomorrow reckon where I'll be
Down in some lonesome valley hangin' from a white oak tree
Hang down your head, Tom Dooley
Hang down your head and cry
Hang down your head Tom Dooley
Poor boy you're bound to die


Sangen er ikke forfærdelig kompliceret, men legenden bag sangen er en længere historie. Da Tom Dooley kom hjem fra borgerkrigen flygtede han sammen med en pige, Laura Foster, og noget tid senere fandt man hende død. Bill Grayson, som havde haft håb om at ægte Laura, fangede Tom Dooley og førte ham for retten, hvor Tom hævdede sin uskyld, men ellers sagde han intet.

Selve henrettelsen foregik ved, at Tom blev kørt på en vogn til galgen siddende på sin egen kiste. Han var i spøgefuldt humør, og da han nåede til galgen sagde han, at det var en skam, at han ikke havde vasket sin hals, når han nu skulle hænges i så fint et reb. De sidste ord, han med ro i stemmen ytrede med løkken om halsen og højre hånd hævet, var: "Gentlemen, do you see this hand? Do you see it tremble? Do you see it shake? I never hurt a hair on the girl's head." Det var det sidste, han fik sagt, før faldlemmen åbnede sig.

I hhv. sangen og legenden støder læseren på to forskellige mennesker: I sangen træffer Tom det klare valg, at han dræber Laura. Undertegnede er jo kun en fejlbarlig mand og kan dermed godt levende sætte sig ind i flere situationer, hvor et drab på en kvinde ville være fristende. Men Tom står ikke ved sit valg, eller vil i hvert fald ikke tage den fulde konsekvens af valget. Han siger, at havde det ikke været for Grayson, havde han siddet og feset den af i Tennesee. I legenden derimod, hvis vi forestiller os, at Tom er ærlig og ikke har slået hende ihjel, hvor mange grunde der end måtte være til at gøre det, så bliver han tvunget til at tage ansvaret for en handling, han ikke har gjort. Det er ikke fair, nej, men hvorfor er Tom så rolig, da han kører til galgen? Fordi han er helt på det rene med, at han ikke har gjort det. At han skal dø, at han snart ikke er andet end et lig hængende fra et reb, betyder intet. Da han stod op den morgen, kunne han se sig selv i øjnene og sige, at han ikke havde gjort det, og det var nok for ham.

Konsekvensen er i de to historier den samme - han bliver hængt - men spørgsmålet er, om de to situationer så er ens. Nej, selvfølgelig er de ikke det. I sangen er der tale om en kynisk forbryder og kujon, der hellere ville stikke af end at tage sin straf som en mand. I legenden er der tale om en eksistentialistisk helt - hvad andre tænker er uden betydning. Alt, der betyder noget, er, hvem han er, hvilke valg han har truffet, og hvorvidt han i sit indre er klar over, at han har valgt rigtigt. Legendens Tom Dooley er et eksempel til efterfølgelse - også selvom det bare er en ammestuehistorie...

Kilde (formodentlig upålidelig, men det er jo også bare en legende): http://www.geocities.com/Heartland/Lake/4713/tomdooley.html