Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 2)

Hej allesammen

Endnu en ganger det blevet mit lod at skrive, da Anders har trukket sig tilbage. Siden jeg sidst skrev, har vi oplevet mangt og meget. Da vi ankomtil Tel Aviv havde vi ingen verdens ide om, hvordan vi skulle komme videre, men efter at have spurgt os for, fandt vi ud af, at vi kunne tage en taxa med et hav af andre mennesker forholdsvist billigt til Jerusalem. Chauffoeren var ikke videre elskvaerdig og naaede paa vejen da ogsaa at faa smidt en gravid kvinde af, fordi hun pga. turbulensen havde kastet op.

Da vi ankom, fandt vi hurtigt vores hostel, da jeg selv i et oejebliks sindsforvirring sagde ja til hjaelp fra en elskvaerdig araber, som naturligvis ikke gjorde det gratis. Efter at have givet ham, hvad han tydeligvis syntes var for lidt, om end han alligevel forfoejede sig, kom chokket: vi var klar over, at vi havde lejet os ind paa beskedne kaar, men de enormt trange vaerelser gjorde ikke oplevelsen af en 12-mands sovesal en skid bedre. Vi besluttede os dog for oven paa turbulensenat vandre afsted mod det, vi kom for - nemlig byens fantastiske atmosfaere, og vi fandt den snart: Uden at have sovet meget, sad vi nu kl. 7 om morgenen foran Graedemuren og saa de ortodokse samle sig til morgenboen nede foran, mens minaretter og de i fredagsboennen deltagende muslimer kunne hoeres fra den anden side af muren. Fascinerende var det!

Efter nogle timer der, gik vi tilbage for at sove og stod saa op kl. 10.30. Vi var nu klar til mangen en spaendende oplevelse, og vi blev da heller ikke skuffet. I loebet af dagen naaede vi at gaa den sydlige del af bymuren rundt (den nordlige ligger op til det muslimske kvarter og pga. fredagsboennen var det ikke tilladt at gaa her), se et mindre holocaustmuseum og betragte Kong Davids grav, men saa var vi ogsaa blevet godt sultne. Vi fik efter nogen tids soegen og en smule diskussion endelig koebt ind i et supermarked, og vi satte os i Uafhaengighedsparken og spiste - fantastisk stemning, hvor enkelte sad for sig selv og spiste, mens andre spillede backgammon. Fantastisk!

Efter at have vaeret hjemmeover, og Anders i oevrigt ogsaa var blevet snydt af en gadesaelger (han kan tage det;-)) tog vi igen ned til Graedemuren, hvor vi overvaerede den enorme tilstroemning, som er meget almindelig, naar solen er gaaet ned fredag aften, og det saa er sabbat. Den store iver, de mange forskellige maader, de forskellige udtrykte deres inderste haab paa og den paa en gang megen summen, mumlen og stoej, men ogsaa hoejtidelighed og indre ro fik Anders og jeg til at blive staaende en del tid, uden at vi fornemmede, hvad klokken var.

Anders er nu gaaet i seng, og jeg overvejer kraftigt at goere det samme, selvom det kun er foerst paa aftenen, men det aendrer ikke paa, at den foerste dag i Jerusalem har vaeret fantastisk, og fortsaetter turen saadan, saa bliver den intet mindre end forrygende. Til lyden af kirkeklokker, der ringer solen ned, vil jeg nu saette et punktum for denne rapportering. Det er en fantastisk tur!

Til Stine: Jeg savner dig stadig enormt!

Til moster (som jeg ogsaa har hoert har faaet adressen): Gad du printe indlaeggene ud og give dem til mormor, hvis hun gider have dem? Tak!