Det autentiske menneske - en forskers bekendelser

Jeg er ph.d.-studerende i historie. Mit job er derfor at afdække de forrygende eksistenser, der har påvirket det samfund, som vi er en del af. Denne blog vil blive dedikeret til at hylde disse eksistenser... og at fortælle upassende jokes.

Name:
Location: Århus, Denmark

Saturday, April 21, 2007

Dynastiet styrkes endnu en gang!

Kronprinsesse Mary har født en ny prinsesse af Danmark. Udover at en familieforøgelse altid er en stor glæde, så må det slås fast, at denne fødsel ikke bare er en hvilken som helst fødsel. Ikke fordi undertegnede er Billed-Blads-freak - OVERHOVEDET! - men som royalist er det altid en stor glæde, når kongehuset, en af vore vigtige fælles nationale referencerammer, bliver gjort stadig større. Kongedømmet, som finder støtter hos høj og lav, rig og fattig, gammel og ung over alt i hele landet, er en særlig institution, en særlig familie, der forbinder hele Danmarks historie i et stort stamtræ. Det, at dette stamtræ, kan tilføje endnu en kvist, der med tiden kan vokse sig til en stor gren, er en glæde for alle de mennesker, som føler noget for kongehuset. På dette tidspunkt står landet sammen i glæde. Kun en lille gruppe står kolde og harme i hjørnet. Denne kulde og denne harme fodres af det indædte had til, at de ingen støtte har til deres sag. Denne gruppe er de danske republikanere, der med revolutionær idealisme ønsker at indføre et koldt principielt styre. Følelserne for og historien bag institutionen betyder intet. Ved en sådan situation trækkes fronterne skarpt op, og vi finder ud af, at de fleste af os så sandelig - og Gud ske lov - er royalister. Vi glædes ved denne begivenhed, og vi viser vores hengivenhed ved vores indrømmelse af, at dette ikke er en almindelig familie. Denne familie holder vort land sammen i et følelsens, historiens og fællesskabets bånd.

Derfor skal det også herfra lyde: Tillykke, Deres Majestæt, og tillykke, Deres Kongelige Højheder, tillykke med familieforøgelsen!

1 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Det er jo ganske smukt og sandt

11:50 AM  

Post a Comment

<< Home