Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 3)

Saa begynder dagens rapportering fra den smukke stad, hvor vi to smaa danskere endnu en gang har foelt os overvaeldet af indtryk.

Dagen begyndte med, at vi gik lidt rundt i Det Kristne Kvarter i byen, hvor der generelt ikke var meget at se andet end stoev og affald. Derudover forsoegte vi i lokale arabiske vekselboder at veskle nogle af vores danske smaaslanter, men opdagede hurtigt, at det mildt sagt var en daarlig kurs - vi regner med at finde en joedisk i morgen, og formodentlig har vi mere held der, selvom det folk jo trods alt ogsaa har en vis form for tradition for at vinde i pengesager. Efter disse mislykkede forsoeg havde den nordlige del af bymuren endelig aabnet for friske vandrer, og vi begyndte nu at gaa turen fra Jaffaporten til Loeveporten. Selvom gaaturen var paa omkring 2 km, tog det alligevel halvanden time at faa gaaet turen. En grund var de interessante ting, vi kunne se baade inden- og udenfor bymuren. Noget andet var alle de fjogede billeder,vi fik taget paa turen. Endnu engang foelte vi, at vi naaede at opleve enormt meget paa saa lille en tur - trods den enorme maengde svineri, der aabenbart har det med at samle sig i de arabiske omraader.

Ved Loeveporten, hvor turen endte, paabegyndte vi vandringen paa Via Dolorosa - Smertens Vej - hvor Jesus efter traditionen skulle have vandret fra domfaeldelsen ved Pontius Pilatus og til sin doed paa korset og den efterfoelgende begravelse. Udover en enorm forvirring mht. ruten, var der paa turen i oevrigt ikke gjort det store for at bane vejen for indre sjaelefred, da det meste af ruten var propfyldt af boder med diverse ragelse. Turen indeholdt besoeg i talrige mere eller mindre smukke kapeller - bl.a. andet en grotte, der ifoelge traditionen skulle vaere der, hvor Jesus sad faengslet. De mange lys og den andaegtige stemning gjorde denne oplevelse saerlig staerk. Turen endte i Gravkirken, hvor baade det flaekkede Golgata og Jesu grav er udstillet paa ualmindelig smagloes vis - ikke mindst fordi vagterne raabende og ubehoevlet tvang folk frem og ud, saade knapt kunne naa at nyde det religioese oejeblik, som de uden tvivl har foelt. Da vi var inde og se to marmorplader, der efter sigende skulle daekke over Jesu grav, laa en roert kvinde og graed paa disse plader. Hun blev kort efter at vaere kommet derind hevet ud af sine tanker af vagtens hoeje raab, der frit oversat betoed noget i retning ''UD!!!''. Det var generelt skraemmende, at kristne mennesker i en bygning, der i den grad skulle mane til forsoning, ikke kunne opfoere sig mere naestekaerligt. Vi snakkede med et aeldre aegtepar om det, som var enige med os i, at det var at tilsvine en helligdom at opfoere sig saadan. I koen til Jesu grav hoerte vi desuden en turist irettesaette de hoejtraabende vagter (!!!) ved at sige ''It's a church, not a busstation''. Skammeligt var det!

Derefter gik vi ud i byen uden for murene, hvor vi kiggede paa de lukkede butikker - det var jo loerdag;-) - og satte kronen paa vaerket ved at spise et aegte kosher maaltid paa McDonalds. Dagen afsluttedes endnu en gang ved Graedemuren i sabbatens sidste minutter, hvor de ortodokse joeder endnu engang havde samlet sig. Endnu engang en fascinerende oplevelse!

Endnu en fremragende dag er naaet sin ende, og vi haaber meget, at de oevrige vil blive ligesaa begivenhedsrige som de foerste. I morgen skal vi besoege det israelske parlament, Knesset, hvilket vi begge ser frem til.

Til mor og far: Der er fortsat ingen bomber i byen;-), og vi haaber meget, at I er kommet godt til Prag.

Til Stine: Tak for den soede sms, og jeg haaber, at du kan undvaere mig lidt endnu. Jeg savner dig rigtig meget.

Til mormor: Tak for kommentaren til vores sidste indlaeg. Vi er rigtig glade for din forboen og savner dig meget.