Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 10)

Vi kan ikke afvise, at vi ogsaa skriver i morgen, men som udgangspunkt kan vi heller ikke garantere det, saa muligvis bliver dette den sidste beretning fra en helt fantastisk tur.

Dagens foerste begivenhed var besoeget paa Citadellet i Jerusalem, som er indrettet til museum over Jerusalems historie. Det var faktisk ganske spaendende, og selvom hele denne minutioese gennemgang unaegteligt havde passet bedre ind foerst paa turen, saa fik vi nu stadig en masse ud af det. Desuden var der en god udsigt fra taarnene, som vi ogsaa fik lov til at nyde. Samlet er der virkelig blevet taget mange gode billeder, saa det er jo bare tingeling.

Efter at have slappet lidt af paa sengen og diskuteret forskelligt med mad og lignende, da vi ikke har mange penge tilbage og ej heller meget mad, gik vi mod den evangelisk-lutherske kirke i den gamle bydel. Her blev der holdt dansk gudstjeneste, og det var faktisk en rigtig dejlig oplevelse bare at kunne sidde stille og lytte i stedet for at skulle gaa en masse. Den danske menighed i Jerusalem kan i oevrigt i den grad anbefales - i hvert fald svinger praesten meget med armene og er saerdeles karismatisk, men dog paa en saglig maade.

Om aftenen taenkte vi, at vi ville fejre den sidste ikke-hektiske dag i byen, saa vi gik ud og spiste paa en armensk restaurant i den armenske del af den gamle bydel (pudsigt nok). Maden var ganske god, og der naaede da vist ogsaa at falde et par morsomme bemaerkninger om tjenerens anseelige brystparti (vi er jo maend, jo), saa overordnet set var ogsaa dette en ganske god oplevelse.

Jeg finder ikke, at der om dagen i dag, som i oevrigt endnu engang endte i refleksion ved Graedemuren, hvor joederne var ved at pakke sammen efter sabbatten, kan siges meget mere, andet end at ogsaa denne var god, om end vi snart ser frem til at vende snuden hjemad.

Tak til alle jer, der har fulgt med, men som sagt kan det ikke afvises, at der kommer en afsluttende bemaerkning i en af lufthavnene - nu faar vi se.

Til Stine: Nu har man jo altsaa faktisk noget, vi kalder historisk forskning. Det er denne, der har gjort mig i stand til at bedoemme, hvorvidt det ligner miljoet i Oesteuropa for hundrede aar siden. I oevrigt saa er vi i Kastrup kl. 18.20 efter planen, hvis du vil ud at sige hej, men vi er nok rimelig traette og skal nok ogsaa rimelig hurtigt videre, saa nu faar vi se. Du goer bare, hvad du gerne vil. Det kunne selvfoelgelig vaere dejligt at se dig igen, men det kan nok ogsaa godt blive lidt hektisk.

Til mor og far: Det lyder fantastisk, at I alt i alt har haft en god tur. Det lyder da ogsaa som om, far og Knud har hygget sig;-).

Til Peter: Det er ikke blevet til saa meget goegl og gadehandel, at det goer noget. I oevrigt kan du nok udfra ovenstaaende beretning se, at der var tale om en dansk gudstjeneste.

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 9)

I morges skete der noget maerkeligt - og vi kan ikke understrege ordet 'maerkeligt' nok gange. Vi gik ud fra vores ydmyge bolig (med streg under ydmyge) og gik som saedvanlig op mod Jaffa Gate. Paa vejen stoedte vi paa en af de lokale t-shirtshandlere (t-shirts er overordentlig populaere hernede med paaskrifter som 'Viagra - connecting people' og 'I got stoned in Hebron' - det synes de er meget sjovt). Han rendte rundt med sin kost og spurgte os pludselig, om vi ville hjaelpe ham med at goere rent. Vi havde knapt sagt 'No, thank you' til det i oevrigt maerkvaerdige spoergsmaal, foer han slog den stoerste prut, mens vi stadig var i hans umiddelbare naervaerelse. Vi blev saa overraskede, at vi ikke grinte af det, foer en del sekunder efter. De har virkelig nogle maerkelige skikke, de arabere.

Ellers gik dagen meget stille og roligt. Vi sov, spiste, kiggede paa souvenirs, koebte ind - alle de smaa afslappede ting, som man goer til sidst paa en rejse. Dog naaede vi ogsaa over i det ultraortodokse joediske kvarter, og det var godt nok en saeregen oplevelse. Paa trods af, at de koerte i biler og talte i mobiltelefon, var det naesten som at traede ind i en joedisk landsby i Oesteuropa for hundrede aar siden. Det var en speciel oplevelse. Drenge med enorme slangekroeller, piger med lange kjoler, kvinder i alle aldre med toerklaeder om hovedet og maend,der skyndte sig hjem med det traditionelt flettede broed til sabbatsmaaltidet. Der var en helt saerlig stemning over stedet - specielt fordi det naesten var sabbat, da vi ankom, saa alle var ved at goere sig klar.

Bagefter gik vi igen ned mod byen, hvor vi blev snydt lidt med priserne til vore sidste souvenirs. Sabbatsaftenen tilbragte vi - pudsigt nok - ved Graedemuren, hvor der var fuldstaendig fyldt op af mennesker. Hertil aften har vi siddet og spillet lidt kort og slappet af uden de store armbevaegelser.

I morgen var planen, at vi skulle besoege et museum omhandlende Jerusalems historie, og siden skal vi til dansk gudstjeneste i den evangelisk-lutherske kirke her i byen. Det ser vi meget frem til.

Guttes shabbes!

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 8)

I dag blev Oliebjerget gjort faerdigt. Det drejede sig om et sted i Getsemane med en lille grotte, hvor Jesus efter sigende blev forraadt af Judas med et kys. Derudover saa vi nogle gammeltestamentlige gravsteder, en ganske smuk, men maaske ogsaa lidt for overpyntet russisk-ortodoks kirke, og saa droppede vi det russiske kloster oppe paa toppen. Der var simpelthen for langt. Endnu engang aflagde vi Alle Nationers Kirke i Getsemane Have et besoeg, da denne faktisk ikke er helt tosset bare at sidde i ro og stilhed i.

Derefter gik vi hjem. Som det allerede er blevet forklaret, er vi begyndt at drosle lidt ned, saa vores oevrige begivenheder bestod i, at vi laeste, spiste og sov paa vores hostel en times tid, inden vi derefter gik paa posthuset med nogle postkort med en lille afstikker til butikkerne i den del af byen. Den mere 'aktive' del af dagen afsluttedes i Gravhaven, hvor vi endnu engang forundredes over den enorme larm, der var udenfor, men den fantastiske ro, der er inde i haven - alt taget i betragtning selvfoelgelig, da minaretterne i nogen grad koerer paa hoejtryk, fordi det jo er Ramadan (saa er der knald paa for muslimerne). I haven sad vi bl.a. og lyttede med, da en amerikansk gruppe holdt en mindre gudstjeneste. De sang et par smukke sange, og der blev derefter holdt en kort praediken. Emnet, der kredsedes om, var menneskets higen efter en tilbagevenden til Edens Have, og hvordan dette er gjort muligt med Jesu doed og opstandelse. Praesten formaaede at goere det ganske smukt, saa det var en god oplevelse.

Om aftenen spiste vi paa BurgerKing, da de lokale restauranter er for dyre;-). Aftenen endte endnu engang ved Graedemuren. Klokken er nu 20.28, og vi er ikke langt fra at gaa til ro, selvom der bliver god tid i morgen, saa vi kan tage det hele stille og roligt.

Fortsat er turen fantastisk - vel egentlig specielt fordi vi nu ikke laengere skal naa noget, men bare kan faa lov til at nyde den stemning, vi kunne unde jer alle, og som vi vist har lovprist i meget store ord igennem den sidste uge.

Godnat, og sov godt herfra!

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 7)

Dagene synes umiddelbart at blive lidt mindre spaendingsfyldte, fordi vi har set de ting, der er virkelig spaendende at hoere om, men i Jerusalem er det ikke saa meget de ting, man ser, men mere stemningen, der er helt fantastisk. Den er lidt svaer at beskrive, men vi skal goere vores absolut ypperste for ikke at skuffe jer, kaere laesere.

Dagen i dag gik mod Oliebjerget. Vi gik mod Loeveporten, der vender mod oest og mod Oliebjerget og gik forbi den muslimske kirkegaard. Det foerste vi stoedte paa i loebet af bestigningen af det stejle bjerg var Getsemane, som er en smuk lille have, som ligger op til Alle Nationers Kirke. Denne kirke er bygget paa det sted, hvor traditionen siger, at Jesus lagde sit hoved paa en klippe og bad Gud om, at 'denne kalk' (lidelsen og doeden) maatte gaa Ham forbi. Dette var faktisk en ganske smuk og enkel kirke paa trods af, at den var katolsk. At klippen, som Jesus skulle have lagt sit hoved paa, skulle vaere den, som laa foran alteret, tog vi ikke saa hoejtideligt. Det er jo unaegteligt lidt svaert at bevise, men den symbolske vaerdi var endnu engang staerk. Paa turen videre op ad bjerget blev udsigten over selve byen stadig bedre og bedre. Vi kom forbi en enorm joedisk kirkegaard, Himmelfartshelligdommen, hvor en barsk araber kraevede 5 shekel for, at vi kunne traede ind i et meget lille rum med et klippestykke, hvor en lille og utydelig nedsaenkning efter sigende skulle vaere Jesu fodaftryk. Endnu engang lod vi symbolet tale. Der blev taget nogle fantastiske panoramabilleder udover byen, og vi fik spist frokost paa toppen af bjerget. Paa vores videre faerd paa bjerget naaede vi at se Dominus Frevit - 'Herren graed' - stedet hvor Jesus graed over Jerusalem pga. verdens syndfuldhed. Vi saa ogsaa stedet, hvor Peter skulle have forraadt Jesus, stedet hvor Marias og hendes foraeldres grav efter sigende skulle vaere m.m. En oplevelse, der dog naesten skal med, er Pater Noster (et navn, der unaegteligt blev lavet en vis maengde grin med i loebet af dagen - vi er jo kun drenge). Pater Noster er det sted, hvor Jesus skulle have laert sine disciple Fadervor. Her har man Fadervor haengende paa en enorm maengde sprog overalt paa vaeggene. Det lykkedes os at finde baade dansk, groenlandsk, finsk, svensk, swahili, walisisk og en maengde andre. I en lille sideafdeling til bygningen stod ogsaa en mindesten for to danske pilgrimme, som i 1150'erne var draget mod Jerusalem i soegen efter Guds naade. Vi kunne ikke lade vaere med at synes, at det var en ganske fin gestus.

Vi regner i oevrigt med at aflaegge bjerget et besoeg igen i morgen, da vi ikke fik det hele set i dag. Bl.a. har vi ikke set, hvor disciplene faldt i soevn, da Jesus snakkede med Moses og Elias - det gaar jo ikke.

Vi gik syd om den gamle by paa vejen hjem, da vi skulle forbi Domitionsklosterets cafeteria og have vores yndlings-Magnum. Anders skulle derefter ogsaa lige ind og hente et af de fantastiske fotos fra starten af 1900-tallet, som vi har omtalt tidligere. Han valgte ogsaa det med de britiske officerer uden for Jaffa Gate. Pga. de oemme foedder ventede vi lidt, foer vi gik ud for at handle ind og haeve penge. Paa vejen hjem stoppede vi i Uafhaengighedsparken igen og spiste lidt chips og drak Guava-juice, som Anders havde insisteret paa, at vi koebte, men det smagte vel ogsaa okay.

Af ovenordnede ting, som ogsaa har formet dagen, kan naevnes, at 'asiaten' ikke laengere forfoelger os, og at Anders ikke mener, at han siden Albanien har oplevet daarligere toiletforhold.

Til Stine: Jeg savner dig rigtig meget og bliver saa glad hver gang, du skriver. Det synes jeg gerne, at du maa vide.

Til mor og far: Vi er glade for, at I morer jer med vores beretninger. Det var naesten ogsaa meningen. Vi haaber ogsaa, at turen til Prag fortsat er god.

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 6)

Dagen i dag blev primaert brugt paa vores besoeg paa Yad Vashem - det autoriserede holocaustmuseum og -mindested i Jerusalem. Det er en helt igennem fantastisk oplevelse. Vi brugte enorme maengder tid i bare den foerste lille afdeling, som fortalte om nazismens opblomstring, og der var 7-8 andre rum og en hel park, der ogsaa skulle besoeges. Vi var derude vd 9.30-tiden og forlod stedet lidt i 17, og vi foelte alligevel ikke, at vi havde set det hele.

Gennemgangen af historien om holocaust var enormt fascinerende med et vaelg af genstande, oplysninger, videoklip og en enormt masse andet - bl.a. en dansk robaad, der var blevet brugt til at sejle joeder fra Gilleleje ud til fiskekutteren, der skulle bringe dem til Sverige. Turen igennem historien var roerende, og man foelte, at man stort set fik indblik i, hvordan hele forloebet havde vaeret.

Derefter gik vi rundt i De Retfaerdiges Alle, som er en enorm maengde traeer, der hver isaer er rejst for en ikke-joede, der satte sit liv paa spil for joeder - bl.a. fandt vi Oskar Schindlers trae. Blandt traeerne var ogsaa tre mere interessante - i hvert fald for os. Det var nemlig et trae for Kong Christian X, et trae for den danske modstandsbevaegelse og et trae for det danske folk. Man kunne ikke lade vaere med at blive lidt stolt over at vaere dansker ved at se det.

Af andre ting i parken var et monument over de deporterede, som udgjordes af en jernbanevogn ved siden af en gigantisk inskription i en sten, hvor der stod en rystende beretning fra en overlevende. Der var ogsaa Hall of Remembrance (Mindehallen), som bestod af en stor saenkning ned i gulvet, hvor alle navne paa koncentrationslejrene stod. Det var isaer roerende, at der laa en krans med tyske farver paa gulvet. Desuden var der ogsaa lavet et rum til minde om de halvanden millioner boern, der doede. Denne udgjordes af 5-6 lys og en masse spejle, saa man fik indtryk af, at man kiggede op paa en stjernespaekket nattehimmel, da det ellers var helt moerkt.

Paa lignende maade gjorde man paa museet hele vejen igennem alt for, at den besoegende ville vaere med til at holde live i den raedselsfulde beretning, saa lignende handlinger aldrig mere kunne finde sted.

Paa vejen hjem gik vi ad Herzl Boulevard og stoedte efter en mindre gaatur (og et traelaar til Anders) paa Danmarkspladsen, hvor der staar en skulptur af en dansk fiskekutter sejlende mod svenske klipper. Desuden stod der ogsaa en lille mindeplade, hvor der var inskription paa engelsk, hebraeisk, arabisk - OG svensk og dansk. Det var nu meget skaegt at kunne laese sit modersmaal under fremmede himmelstroeg - og specielt i saa smuk en anledning.

Aftenen tilbragtes endnu en gang ved Graedemuren, som virkelig er et helt fantastisk sted at sidde og lade tankerne faa frit loeb om aftenen. Vi blev ledt der til af en joedisk dreng, som selv tilboed sin hjaelp og ikke skulle have penge for det. Gratis hoeflighed i et land, hvor dette synes at vaere en mangelvare - fantastisk!

Endnu engang havde dagen absolut ikke vaeret uden indtryk og stor gevinst. Hver dag hernede giver fornyet aandeligt og intellektuel styrke, og vi nyder hvert et oejeblik af det.

Til mormor: Tusind tak, fordi du har givet vores rejsebeskrivelser videre til farmor. Vi har selv taenkt over, hvad vi skulle goere for, at hun ogsaa kunne hoere om vores tur, men godt at du fandt loesningen.

Til mor og far: Ham asiaten har fundet nogle andre venner, saa vi har overladt dem problemet, men det er stadig ulaekkert, at han ikke skifter bukser.

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 5)

I morges vaagnede vi op til en stor overraskelse: Den selv samme asiatiske mand (herefter 'asiaten'), som vi i gaar ved Graedemuren havde forklaret, at vi altsaa ikke havde hans Fujitsu Siemens-kamera, som ioevrigt var blevet konfiskeret af politiet (!!!), laa paa vores sovesal. Tilfaeldet rystede os lidt, og da vi fortalte ham, at vi skulle se Klippemoskeen i dag, og han pudsigt nok skulle det samme, blev vi en smule rystede. Vi blev enige om at skynde os afsted, saa han ikke yderligere begyndte at forfoelge os, og resten af dagen gik med forestillinger om, at 'asiaten' havde sine asiatiske spioner ude for at holde oeje med, hvad vi lavede.

Paa Tempelbjerget ved Klippemoskeen saa vi ganske rigtigt ogsaa 'asiaten', men undgik ham med noed og naeppe. Den uindviede ville nok synes, at dette var ondskabsfuldt, men det er kun, fordi de ikke har moedt ham i egen spooky person. Tempelbjerget var i oevrigt ikke, hvad vi havde forventet, da begge moskeer og museet af sikkerhedsgrunde var lukket for alle andre end muslimer. For at yde stedet retfaerdighed skal det dog siges, at der var ganske smukt paa bjerget med de store aabne pladser og de mange traeer.

Endnu engang spiste vi frokost i Uafhaengighedsparken af den aarsag, at det ligger naermest det eneste supermarked, vi kender til. Her irriterede det Anders ganske meget, ligesom det i oevrigt gjorde resten af dagen, at undertegnede af uforklarlige aarsager havde det med at lave en del 'sivere' (en prut uden lyd) de mest maerkvaerdige steder paa de mest maerkvaerdige tidspunkter.

Naeste stop var Coenculum, som mildt sagt ogsaa var en skuffelse. I en stor sal, hvor der ikke var en skid andet end et par gotiske buer og et messingtrae, blev man bildt ind, at Den Sidste Nadver og Pinseunderet skulle vaere fundet sted - ja, det kan de jo sagtens komme og sige! Men endnu en gang var symbolet staerkt og hjalp os da til at faa lidt ud af det. Et besoeg i Domitionsklosterets kirke var heller ikke sindsoprivende, men vi oplevede da trods alt en hoben irske katolikker, der aabenbart var meget begejstrede for at vaere det sted, hvor Maria ifoelge traditionen skulle have sovet ind, indtil hun for til himmels.

Dagens absolutte hoejdepunkt var, at vi kom forbi en ganske undseelig forretning, hvor vi fik gjort et par smaaindkoeb, inden det gik op for os, at der paa foerste sal befandt sig en stor maengde fotografier fra helt tilbage til 1890 af israelske sites. Billederne var genoptryk af de oprindelige negativer, og undertegnede gik fuldstaendig i selvsving over billederne og koebte to paa trods af de forholdsvis hoeje priser - et med britiske soldater uden for Jaffaporten og et med Graedemuren og begge fra 20'erne (mit bedste koeb indtil nu).

Resten af eftermiddagen tilbragtes i Gravhaven, der er en rolig plet i et ellers enormt larmende omraade i byen. Her har man udgravet en grav, der kunne vaere den, Jesus blev lagt i. Omkring har man bygget en smuk have, og stemningen derinde er helt fantastisk. Der var flere forskellige grupper, som syntes at vaere menigheder paa 'udflugt', og de holdt hver deres lille religioese seance. Det var ganske smukt og tankevaekkende, og vi regner ikke med, at det er sidste gang, at vi besoeger denne smukke og rolige have, der i den grad maner til eftertaenksomhed oven paa dagliglivets stress og jag. Endnu en fascinerende oplevelse!

Om aftenen spiste vi paa Burger King og har igen i sinde at gaa tidligt i seng, da de sidste dages mange kilometer stadig nager i vores smaa fusser. Nu maa vi bare haabe, at 'asiaten' ikke er stukket af med vores ting eller holder os vaagne med hans beretning om hans kamera. Vi er altsaa lidt bange for ham, men kan da godt give ham et lag taesk, hvis det kommer til stykket.

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 4)

Planen for i dag var, at vi skulle se det israelske parlament, Knesset. En gaatur paa en times tid lagde vi bag os, foer vi stod foran den egentlig ganske undseelige bygning. Her fortalte en vagt os, at vi maatte vente yderligere 45 minutter for at komme ind, hvilket var en anelse irriterende pga. den enorme hede, men vi brugte tiden i den naermeste park med bl.a. at spise medbragt MatadorMix - ikke en daarlig ide i oevrigt.

Parlamentet rummede megen symbolik og mange kunstneriske detaljer, samtidig med at den var meget simpelt bygget. Bl.a. har Marc Chagall vaeret en meget ivrig leverandoer af kunst til det flotte parlament - bl.a. tre gobeliner over den joediske stats fortid, Udfrielsen, Landflygtigheden og Holocaust, den joediske stats nutid, det samlede joediske folk i en stat fra mange forskellige egne af verden, og den joediske stats fremtid, hvor fred og glaede skal herske. Gennemgaaende var det meget fascinerende.

Derefter stormede jeg selv afsted mod vores hostel og efterlod Anders i gaagaden. Grunden var, at jeg havde glemt min mobil paa vaerelset, og vores store angst for de lokales lange fingre gjorde, at jeg ikke var helt tryg ved det, men telefonen laa der heldigvis endnu. Endnu engang spiste vi frokost i Uafhaengighedsparken, som er et rigtigt hyggeligt sted. Efter at have tullet lidt rundt i byen og have oplevet den muslimske bydels enorme maengder af mennesker og affald, endte endnu en dag ved Graedemuren, hvor vi sad og reflekterede over dagens begivenheder. Endnu engang fik vi taget billeder af de bedende joeder, og Anders fik endda taget et billede af en ortodoks joede og mig selv.

Endnu engang gaar vi formodentlig tidligt i seng.
Endnu engang efter at have lagt flere kilometer bag os.
Endnu engang er solen gaaet ned over Jerusalem!

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 3)

Saa begynder dagens rapportering fra den smukke stad, hvor vi to smaa danskere endnu en gang har foelt os overvaeldet af indtryk.

Dagen begyndte med, at vi gik lidt rundt i Det Kristne Kvarter i byen, hvor der generelt ikke var meget at se andet end stoev og affald. Derudover forsoegte vi i lokale arabiske vekselboder at veskle nogle af vores danske smaaslanter, men opdagede hurtigt, at det mildt sagt var en daarlig kurs - vi regner med at finde en joedisk i morgen, og formodentlig har vi mere held der, selvom det folk jo trods alt ogsaa har en vis form for tradition for at vinde i pengesager. Efter disse mislykkede forsoeg havde den nordlige del af bymuren endelig aabnet for friske vandrer, og vi begyndte nu at gaa turen fra Jaffaporten til Loeveporten. Selvom gaaturen var paa omkring 2 km, tog det alligevel halvanden time at faa gaaet turen. En grund var de interessante ting, vi kunne se baade inden- og udenfor bymuren. Noget andet var alle de fjogede billeder,vi fik taget paa turen. Endnu engang foelte vi, at vi naaede at opleve enormt meget paa saa lille en tur - trods den enorme maengde svineri, der aabenbart har det med at samle sig i de arabiske omraader.

Ved Loeveporten, hvor turen endte, paabegyndte vi vandringen paa Via Dolorosa - Smertens Vej - hvor Jesus efter traditionen skulle have vandret fra domfaeldelsen ved Pontius Pilatus og til sin doed paa korset og den efterfoelgende begravelse. Udover en enorm forvirring mht. ruten, var der paa turen i oevrigt ikke gjort det store for at bane vejen for indre sjaelefred, da det meste af ruten var propfyldt af boder med diverse ragelse. Turen indeholdt besoeg i talrige mere eller mindre smukke kapeller - bl.a. andet en grotte, der ifoelge traditionen skulle vaere der, hvor Jesus sad faengslet. De mange lys og den andaegtige stemning gjorde denne oplevelse saerlig staerk. Turen endte i Gravkirken, hvor baade det flaekkede Golgata og Jesu grav er udstillet paa ualmindelig smagloes vis - ikke mindst fordi vagterne raabende og ubehoevlet tvang folk frem og ud, saade knapt kunne naa at nyde det religioese oejeblik, som de uden tvivl har foelt. Da vi var inde og se to marmorplader, der efter sigende skulle daekke over Jesu grav, laa en roert kvinde og graed paa disse plader. Hun blev kort efter at vaere kommet derind hevet ud af sine tanker af vagtens hoeje raab, der frit oversat betoed noget i retning ''UD!!!''. Det var generelt skraemmende, at kristne mennesker i en bygning, der i den grad skulle mane til forsoning, ikke kunne opfoere sig mere naestekaerligt. Vi snakkede med et aeldre aegtepar om det, som var enige med os i, at det var at tilsvine en helligdom at opfoere sig saadan. I koen til Jesu grav hoerte vi desuden en turist irettesaette de hoejtraabende vagter (!!!) ved at sige ''It's a church, not a busstation''. Skammeligt var det!

Derefter gik vi ud i byen uden for murene, hvor vi kiggede paa de lukkede butikker - det var jo loerdag;-) - og satte kronen paa vaerket ved at spise et aegte kosher maaltid paa McDonalds. Dagen afsluttedes endnu en gang ved Graedemuren i sabbatens sidste minutter, hvor de ortodokse joeder endnu engang havde samlet sig. Endnu engang en fascinerende oplevelse!

Endnu en fremragende dag er naaet sin ende, og vi haaber meget, at de oevrige vil blive ligesaa begivenhedsrige som de foerste. I morgen skal vi besoege det israelske parlament, Knesset, hvilket vi begge ser frem til.

Til mor og far: Der er fortsat ingen bomber i byen;-), og vi haaber meget, at I er kommet godt til Prag.

Til Stine: Tak for den soede sms, og jeg haaber, at du kan undvaere mig lidt endnu. Jeg savner dig rigtig meget.

Til mormor: Tak for kommentaren til vores sidste indlaeg. Vi er rigtig glade for din forboen og savner dig meget.

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 2)

Hej allesammen

Endnu en ganger det blevet mit lod at skrive, da Anders har trukket sig tilbage. Siden jeg sidst skrev, har vi oplevet mangt og meget. Da vi ankomtil Tel Aviv havde vi ingen verdens ide om, hvordan vi skulle komme videre, men efter at have spurgt os for, fandt vi ud af, at vi kunne tage en taxa med et hav af andre mennesker forholdsvist billigt til Jerusalem. Chauffoeren var ikke videre elskvaerdig og naaede paa vejen da ogsaa at faa smidt en gravid kvinde af, fordi hun pga. turbulensen havde kastet op.

Da vi ankom, fandt vi hurtigt vores hostel, da jeg selv i et oejebliks sindsforvirring sagde ja til hjaelp fra en elskvaerdig araber, som naturligvis ikke gjorde det gratis. Efter at have givet ham, hvad han tydeligvis syntes var for lidt, om end han alligevel forfoejede sig, kom chokket: vi var klar over, at vi havde lejet os ind paa beskedne kaar, men de enormt trange vaerelser gjorde ikke oplevelsen af en 12-mands sovesal en skid bedre. Vi besluttede os dog for oven paa turbulensenat vandre afsted mod det, vi kom for - nemlig byens fantastiske atmosfaere, og vi fandt den snart: Uden at have sovet meget, sad vi nu kl. 7 om morgenen foran Graedemuren og saa de ortodokse samle sig til morgenboen nede foran, mens minaretter og de i fredagsboennen deltagende muslimer kunne hoeres fra den anden side af muren. Fascinerende var det!

Efter nogle timer der, gik vi tilbage for at sove og stod saa op kl. 10.30. Vi var nu klar til mangen en spaendende oplevelse, og vi blev da heller ikke skuffet. I loebet af dagen naaede vi at gaa den sydlige del af bymuren rundt (den nordlige ligger op til det muslimske kvarter og pga. fredagsboennen var det ikke tilladt at gaa her), se et mindre holocaustmuseum og betragte Kong Davids grav, men saa var vi ogsaa blevet godt sultne. Vi fik efter nogen tids soegen og en smule diskussion endelig koebt ind i et supermarked, og vi satte os i Uafhaengighedsparken og spiste - fantastisk stemning, hvor enkelte sad for sig selv og spiste, mens andre spillede backgammon. Fantastisk!

Efter at have vaeret hjemmeover, og Anders i oevrigt ogsaa var blevet snydt af en gadesaelger (han kan tage det;-)) tog vi igen ned til Graedemuren, hvor vi overvaerede den enorme tilstroemning, som er meget almindelig, naar solen er gaaet ned fredag aften, og det saa er sabbat. Den store iver, de mange forskellige maader, de forskellige udtrykte deres inderste haab paa og den paa en gang megen summen, mumlen og stoej, men ogsaa hoejtidelighed og indre ro fik Anders og jeg til at blive staaende en del tid, uden at vi fornemmede, hvad klokken var.

Anders er nu gaaet i seng, og jeg overvejer kraftigt at goere det samme, selvom det kun er foerst paa aftenen, men det aendrer ikke paa, at den foerste dag i Jerusalem har vaeret fantastisk, og fortsaetter turen saadan, saa bliver den intet mindre end forrygende. Til lyden af kirkeklokker, der ringer solen ned, vil jeg nu saette et punktum for denne rapportering. Det er en fantastisk tur!

Til Stine: Jeg savner dig stadig enormt!

Til moster (som jeg ogsaa har hoert har faaet adressen): Gad du printe indlaeggene ud og give dem til mormor, hvis hun gider have dem? Tak!

Rejsedagbog fra Jerusalem (kapitel 1)

Hej alle jer dejlige mennesker derhjemme i lille Danmark.

I oejeblikket sidder jeg og Anders i lufthavnen i Prag og har trods den lange ventetid endnu ikke mistet modet. Paa enhver taenkelig maade ser vi frem til vores moede med Den Hellige Stad og alt, hvad den har at byde paa. Endnu er ingen vinger knaekket, og ingen naesehjul faldet af, saa det er bare totalt tingeling, men man ved jo ikke, hvad der kan gaa hen at ske... ej, det er bare gas, mor. Egentlig sker der ikke saerlig meget paa turen indtil nu, udover at lynlaasen i mors taske har sat sig fast, at jeg konstant lider af den tvangstanke, at jeg mangler noget, og i oevrigt kigger Anders hele tiden efter tjekkiske damer i stewardesse-outfit, men problemer har der egentlig ikke vaeret mange af. Lad os haabe, det holder.

Til mor og far: Vi haaber ikke, at I er saa nervoese for os, at I helt glemmer at se frem til jeres egen forrygende tur til Prag. Vi er her selv i oejeblikket, og her er nu egentlig meget hyggeligt, og vi er endda kun i lufthavnen.

Til Stine: Jeg savner dig meget, selvom vi knapt nok har vaeret vaek fra hinanden. Hyg dig, snuske!

Vi haaber meget, at I trods den lidt kedelige rapportering indtil videre fortsat vil foelge vores faerd mod og i Det Hellige Land - en tur, der har potentiale til at blive helt fortrinligt kanon, og der skal ogsaa nok komme en masse sjove billeder ud af det.

Rejsedagbog fra Jerusalem (pilot)

Hej alle jer trofaste læsere af min blog eller mine forældre eller min kæreste.

Min lillebror og jeg tager, som en del af jer nok ved, i dag - d. 11. oktober 2007 - afsted til Jerusalem. Vi ser meget frem til den fantastiske tur, og fordi vi har erfaret, at der er mange, der har en vis interesse i, at vi ikke går hen og får tropesygdomme eller bliver sprængt i luften vil vi så ofte som muligt holde jer orienteret om vores oplevelser i Den Hellige Stad. Vi håber meget, at vi får en god tur og håber ligeledes også på, at I allesammen vil læse på bloggen og glædes ved vores forhåbentlige fantastiske oplevelser.